Kom og dans
med os til
Business
Ballroom

Hvad er Business Ballroom?

Randers-Ugen bygger bro mellem kultur og erhverv - og inviterer dig til en dans med mennesker, du ikke har danset med før.

Har du nogensinde oplevet at få kontakt med mennesker, der gerne ville hjælpe dig nærmere din drøm og bidrage til, at du realiserer dine potentialer og får igangsat dine idéer? Et netværksmøde hvor du møder tre konkrete personer, der alle har noget med til dig – og hvor du også har mulighed for at bidrage positivt til deres liv?

Vi sørger for lidt til ganen og halsen samt musik, så du skal blot varme danseskoene op, huske dine visitkort - og være åben for at møde nye mennesker.

Hvorfor deltage?

Vi kalder det Business Ballroom, hvor du har mulighed for at få helt konkrete kontakter, idéer, muligheder og inspiration matchet præcist med det, du er optaget af i dit job eller din virksomhed lige nu. Det er idéen at skabe en win-win-situation med udgangspunkt i dansen, hvor begge dansepartere føler sig opløftet, inspireret og klar til at sætte nye initiativer i gang.

Du får idéer, ny energi og nye kontakter til at realisere det, du brænder for. Det er et målrettet møde, hvor alting kan ske - og du på 3 timer får nye muligheder til at realisere potentiale, tanker, idéer og fremelske det, der får ting til at ske!

Se case på hvad du kan bidrage med, have brug for og drømme om - og hvordan du kunne blive matchet med 3 dansepartnere!

Praktisk info

Business Ballroom gennemføres for første gang onsdag den 15. august kl. 18.17 - 21.21 i Randers Ugen Nørre Jyllands Tøihuus, Udbyhøjvej, hvor vi bygger bro mellem kultur og erhverv - og inviterer 100 personer til et fantastisk, inspirerende og udbytterigt netværksarrangement.

Vi matcher dig op mod arrangementet, og ved ankomst får du udleveret et balkort med navnene på de 3 dansepartnere, der matcher dine svar på:
1. Hvad vil du bidrage med?
2. Hvad har du brug for?
3. Hvad drømmer du om?

Hver dansepar har 23 min. til at danse sammen, og der er lagt op til både samba, flamingo og Rock´n Roll.

Pris: kr. 199,00 som du betaler ved tilmelding og får tilsendt en faktura.

 

Case Business Ballroom

Eksempel på en ønske til Business Ballroom: Case_Business_Ballroom_FALL_2012.pdf (180kb)

 

Arrangementet afholdes af:

Business Ballroom gennemføres som et samarbejde mellem Randers Eventsekretariat og konsulentfirmaet moldeQ train. Det er moldeQ train, der står bag – fordi vi så gerne vil forbinde mennesker og realisere deres potentiale – virtuelt, elektronisk og fysisk.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til et fantastisk netværksarrangement.

Bedste hilsener

Martabolette Stecher & Mette Bertelsen
moldeQ train & Randers Eventsekretariat
Tlf.: 20 28 96 47 | 51 56 20 04